SammenSurium

Det vælter ind med billeder af jeres færdige SammenSurium sjaler!
Hvor er de flotte…og hvor er der mange forskellige!
Endnu en gang bliver jeg overrasket over hvor mange forskellige sjaler der kan komme ud af én opskrift, det er da sjovt. Jeg bliver også rørt over at så mange har lyst til at tolke i opskriften…andet mønster, anderledes kant, større eller mindre udgaver. For mig er det en ekstra gave, når mine opskrifter lægger op til fortolkning.
Og for os i Nørkleriet, har det været sjovt at hjælpe med at sætte garn&farver sammen til jeres sjaler.

….til jer, som ikke er ved hvad SammenSurium er, så er det den seneste KnitAlong!
Lavet i et skønt samarbejde mellem Nørkleriet, Sisses Sjaler (Facebookgruppen som ledes af Lotte) og Knitwork (Kristina, som også arrangerer den lokale strikkefestival i København).
Denne gang var det en “Social KnitAlong” hvor man mødtes rundt om i landet i caféer, strikkeklubber og butikker og strikkede sammen den første aften. Herefter blev opskriften offentliggjort og alle kunne strikke med.
…og jeg skal love for at der blev strikket!
Jeg har lånt billeder i Sisses Sjaler:

Du kan stadig nå et være med….Opskriften på SammenSurium ligger på hjemmesiden og er skrupgratis lidt endnu. Du kan også melde dig ind i Facebookgruppen Sisses Sjaler. Her kan du se endnu flere udgaver af SammenSurium og du kan også se alle de andre KnitAlongs gruppen har lavet: SøsterSjalet, AdventSjalet, PåskeSjalet, JuleOptrinnet og PåskeSpøgen (opskrifterne ligger i gruppen).
Er du på Instagram, så se følg hashtagget #sammensurium, der kan du også se de mange forskellige udgaver.

#mankanaldrigfåformangesjaler

KH Sisse med Sjal 😉

http://www.knitwork.dk
-her kan du se mere om Knitwork og alle deres sjove arrangementer.h

Er du på facebook, så kan du blive medlem af facebookgruppen Sisses Sjaler….du kan også følge Nørkleriet på Facebook!
Også på Instagram kan du følge Nørkleriet og ChytraeusDesign…her kan du søge efter #sammensurium eller #sissessjaler og se masser af billeder.