Nørkleriets strømpeklub

VI HAR FÅET EN GOD IDE!

Selvom vi bruger strømpegarn til alt muligt – sjaler, børnetøj, bluser osv., så er der nu heller ikke noget i vejen med at strikke et par strømper!

Og der er så mange muligheder for at lege med forskellige teknikker i opslagning, rib, hæl-konstruktioner, tå-former – og ind imellem kan man give den gas med mønstre…
Kun fantasien sætter grænser for, hvordan en strømpe kan udsmykkes med hulmønstre, snoninger, strukturer, farver…

Og nu vil vi prøve noget nyt:

Hver måned får vi et nyt sortiment hjem. De har et særligt mønster, som lægger op til at lege med teknikker (hvis man da ikke bare vil strikke en strømpe i glat).

Vi ser på farverne og mønsterforløbet, og så laver vi et design og en opskrift, som vi synes passer til netop det garn.

Oktober måneds StrømpeKlubPakke koster 99,-.
Den indeholder garn til et par strømper, opskrift på månedens strømper og en lille overraskelse.

Følg med, når vi afslører mere….

KH Elsebeth & Sisse

SommerSamstrik 2023

Traditionen tro laver vi, i samarbejde med Facebookgruppen Sisse’s Sjaler en sommersamstrik.

I år har Sisse Chytræus designet et lille sjal i familie med SøsterSjalet…derfor hedder det selvfølgelig LillesøsterSjalet.
Sjalet er et lille sjal/tørklæde, perfekt til en sommerdag.
Strikketøjet er lille, bare 3 nøgler, så det er kuffertvenligt.
Strikketøjet er også “snakkevenligt”, så du stadig kan være social mens du strikker.
-og så er det både sjovt og hurtigt at strikke!

Vi sætter i gang d. 1/7
Vi har pakket kits i Hjertegarns Lana Cotton 212, som er et lækkert, blødt helårsgarn med et fint farvekort.
Kittet indeholder 3 nøgler Lana Cotton 212, opskriften på LillesøsterSjalet og så har vi kvit & frit lagt et symærke til dit sjal med i pakken.
https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/kits/kit-til-lillesoestersjalet/

Du kan også strikke LillesøsterSjalet i COTTON BAMBOO https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/meilenweit-4-traadet-stroempegarn/cotton-bamboo/ som Elsebeth har gjort, eller SETA https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/meilenweit-4-traadet-stroempegarn/seta/ som Lotte har gjort.
Du kan selvfølgelig også strikke i ARWETTA CLASSIC https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/arwetta-classic/

Har du selv garn liggende, kan du købe opskriften her: https://www.noerkleriet.dk/vare/opskrift-til-lillesoestersjalet/

Vi har også lagt ekstra af de fine symærker med Sisse’s Sjaler i webshoppen: https://www.noerkleriet.dk/vare/sisses-sjaler-label-til-dine-sjaler/

Str vingefang ca. 120 cm / højde ca. 21 cm

Materialer:
LANA COTTON 212, strømpegarn (eller andet garn i samme tykkelse) i 3 farver: 50 g af hver farve
(fv. 1: ca. 50 g / fv. 2 ca. 50 g / fv. 3 ca. 20 g)
Rundpinde (60 eller 80 cm) nr 3½
2 stk. strømpepinde nr 3½

Bemærk: Tørklædet strikkes i to dele, kanten strikkes på efterfølgende.

Strikkefasthed: 24 m/ 25 retriller = 10×10 cm på p 3½
Hvis strikkefastheden er anderledes, påvirkes garnforbruget, og sjalet bliver større eller mindre.

Elsebeths udgave af LILLESØSTERSJALET
i COTTON BAMBOO
  • Du skal ikke melde dig til for at være med, bare strik med og del gerne billeder af dit LillesøsterSjal i Facebookgruppen Sisse’s Sjaler.
  • Du kan sagtens strikke med med dit eget garn og bare købe opskriften.
  • Brug #lillesøstersjalet når du deler billeder på de sociale medier, så kan andre lettere finde dem.

Vi glæder os til at se dit LillesøsterSjal

KH Elsebeth & Sisse

FredagsStrik…

Vi har fået en god idé!
Hver fredag sommeren over, inviterer vi til FredagsStrik!

Det er helt gratis!

Vi stiller stolene ud og sætter vand over til en kop kaffe-the.
Du er velkommen til at komme forbi vores dejlige butik og strikke med…det er skrupgratis og du behøver ikke melde dig til, bare kom og strik med, hvis du har lyst:-)

FredagStrik hele sommeren

FredagsStrik foregår udendørs, foran Nørkleriet, hvor du kan hygge dig med andre strikkeentusiaster og få et par timers kvalitetstid mellem kl 15 og 17.
Vi strikker med, hvis der ikke er travlt i butikken.

Vi holder FredagsStrik hver fredag, kun undtaget de fredage det regner og på den sidste Store Bededag.

Vi glæder os til at strikke med jer 🙂

KH Elsebeth & Sisse
Nørkleriet

ForårsSamstrik med Nørkleriet

Vi strikker Ingeborgs Striber sammen!

Elsebeth har designet Ingeborgs Striber, som er en fin sommertop, der ligeså godt kan bruges som vest resten af året.
Den er multistribet og kan strikkes i lige det stribemønster du har lyst til at strikke.
Smalle striber, brede striber, tilfældige striber…lige dem du har lyst til.
Toppen er strikket oppefra og ned og har en pæn bådudskæring.

Ingeborgs Striber bruger samme mængde garn i alle størrelser: 6 nøgler LINEA, ét i hver sin farve.
Linea er et let og lækkert sommergarn med 37 % viscose / 34 % hør / 29 % bomuld og løber 215 meter på 50 gram.

Vi har pakket fem forskellige kits. Dem kan du se her i webshoppen:
https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/kits/ingeborgs-striber/
Du kan også finde dine egne farver hvis du kommer forbi os i Nørkleriet. Vi har en kurv med flere fine farver, lige til at blande til dit eget kit fra.

Nye farver til ny Ingeborgs Striber

Kittene er på supertilbud til 174,- kr (normalpris 342,-) …det gælder selvfølgelig også hvis du selv blander et kit.
Opskriften følger med i kittet, men du kan købe den uden garn her:
https://www.noerkleriet.dk/vare/ingeborgs-striber-2/

Elsebeth sætter Ingeborgs Striber i gang i løbet af ugen…du kan følge med på vores Instagram og Facebookside.
Der er ingen start- og slutdatoer, vi skal bare hygge os med at strikke sammen.

Vi håber, at I vil strikke med og glæder os til at se hvilke striber I finder på undervejs i jeres egne Ingeborgs Striber.

KH Sisse & Elsebeth
Nørkleriet

#ingeborgsstriber