SammenSurium

Det vælter ind med billeder af jeres færdige SammenSurium sjaler!
Hvor er de flotte…og hvor er der mange forskellige!
Endnu en gang bliver jeg overrasket over hvor mange forskellige sjaler der kan komme ud af én opskrift, det er da sjovt. Jeg bliver også rørt over at så mange har lyst til at tolke i opskriften…andet mønster, anderledes kant, større eller mindre udgaver. For mig er det en ekstra gave, når mine opskrifter lægger op til fortolkning.
Og for os i Nørkleriet, har det været sjovt at hjælpe med at sætte garn&farver sammen til jeres sjaler.

….til jer, som ikke er ved hvad SammenSurium er, så er det den seneste KnitAlong!
Lavet i et skønt samarbejde mellem Nørkleriet, Sisses Sjaler (Facebookgruppen som ledes af Lotte) og Knitwork (Kristina, som også arrangerer den lokale strikkefestival i København).
Denne gang var det en “Social KnitAlong” hvor man mødtes rundt om i landet i caféer, strikkeklubber og butikker og strikkede sammen den første aften. Herefter blev opskriften offentliggjort og alle kunne strikke med.
…og jeg skal love for at der blev strikket!
Jeg har lånt billeder i Sisses Sjaler:

Du kan stadig nå et være med….Opskriften på SammenSurium ligger på hjemmesiden og er skrupgratis lidt endnu. Du kan også melde dig ind i Facebookgruppen Sisses Sjaler. Her kan du se endnu flere udgaver af SammenSurium og du kan også se alle de andre KnitAlongs gruppen har lavet: SøsterSjalet, AdventSjalet, PåskeSjalet, JuleOptrinnet og PåskeSpøgen (opskrifterne ligger i gruppen).
Er du på Instagram, så se følg hashtagget #sammensurium, der kan du også se de mange forskellige udgaver.

#mankanaldrigfåformangesjaler

KH Sisse med Sjal 😉

http://www.knitwork.dk
-her kan du se mere om Knitwork og alle deres sjove arrangementer.h

Er du på facebook, så kan du blive medlem af facebookgruppen Sisses Sjaler….du kan også følge Nørkleriet på Facebook!
Også på Instagram kan du følge Nørkleriet og ChytraeusDesign…her kan du søge efter #sammensurium eller #sissessjaler og se masser af billeder.

Chunky Business…for alle størrelser!

Mød Chunky Business:

Chunky Business er Nørkleriets / Chytræus Designs nye bog.

Den er, som titlen antyder, fyldt med strik på grove pinde…. men de fleste af modellerne er også til at strikke i store størrelser.
Jeg har fået en del søde og glade reaktioner fra strikkere, der ønsker sig modeller i store størrelser, for de kunne godt lide det enkle snit, der er i bogen.
Det er ikke altid let at graduere op til store størrelser, da det er forskelligt, om man “har til gården eller gaden” , men jeg har gjort et forsøg, og så må man jo vurdere, hvilken model der klæder én selv bedst, og hvilken man bedst kan lide.

Her er en oversigt over størrelserne på de forskellige modeller i bogen:
(målt i modellens overvidde på største størrelse i opskriften)
Kimonoen: 143 cm
Skyen: 128 cm
Stjernen: 140 cm
Victoria: 154 cm
Sweateren fra Malmø: 129 cm
Resteriet: 131 cm
Orangen: 132 cm

Vi håber, at strikkere i alle størrelser får glæde af bogen! Sisse er selv ved at strikke Kimonoen op i Kauni (2 tråde) og pønser klart på at lave Stjernen til foråret, bare i noget blød mohair.
Elsebeth overvejer Sweateren fra Malmø!
Gunda har allerede strikket Kimonoen i rød+koral kidmohair!

Hvilken model kunne du tænke dig at strikke fra bogen?????
Sweateren fra Malmø, bare i rød?
Orangen i lilla?
Skyen i blå?
Fortæl os det som en kommentar her, så trækker vi lod om to Chunky Business-bøger!
Vi trækker to vindere på fredag 15. februar lige før lukketid

KH
Elsebeth & Sisse

Så er vi klar til messe!

Vi har forvandlet det her:

til det her……


Standen er sat op og vi synes den er blevet fin og indbydende…..vi glæder os til at byde jer velkommen på AOHmessen 2019 (det er den dér i Rødovre Hallen, her i weekenden fra 1. til 3. februar ) http://altomhaandarbejde.dk/dk/messe 

Du kan møde Nørkleriet på stand nr 4.3 lige inden for døren.

OG du kan deltage i vores konkurrence om at vinde Nørkleriets / ChytræusDesigns bøger…du skal bare komme ind på standen, så fortæller vi dig hvad du skal gøre for at deltage:-)

Gunda passer Nørkleriet mens vi er væk, så butikken er åben og i gode hænder !
(fredag 11-17.30 og lørdag 10-14).

KH
-ses på stand 4.3
Elsebeth & Sisse

Vil du med på messe?

Næste weekend tager vi på messe (1.-3. februar)…og vi glæder os til at vise en masse nye ting frem til jer alle (vi har jo fx. lige en ny bog på vej fra trykkeriet 😉 😉 😉 ;-))
Vi går nu rundt og planlægger hvad vi skal have med på standen og hvordan det skal stilles op. Det er hyggelig planlægning og den store øvelse i opstilling af “meget garn på meget lidt plads”!
Vi skal selvfølgelig have lækkert garn med til sjaler! Og masser af mohair! Og garn til stribede trøjer! Og den nye bog! Og kits!
-det kan kun blive godt!



Og så har vi fået nogle VIPbilletter!
De skal selvfølgelig bruges til noget fornuftigt, så:


Vi vil gerne invitere et par ivrige strikkere på Alt om Håndarbejdes messe i Rødovre….men, du skal først fortælle os hvad dit yndlingsstrik er i øjeblikket og herefter hvem du gerne vil følges med på messen, så trækker vi lod om to VIPbilletter, én til dig og en til den du gerne vil følges med.
(Du skal selv kunne afhente billetterne i Nørkleriet inden messen).

Skriv til os her i kommentarfeltet (over overskriften)…hvad er dit favoritstrik lige nu…og ikke mindst, hvem vil du følges med på AOHmessen i Rødovre! Vi glæder os til at se hvad du helst strikker og hvem du vil bruge en fribillet på;-)
Vi trækker lod på tirsdag efter lukketid.

Tut a l’heure – ses på messen!

KH Elsebeth & Sisse