ForårsSamstrik med Nørkleriet

Vi strikker Ingeborgs Striber sammen!

Elsebeth har designet Ingeborgs Striber, som er en fin sommertop, der ligeså godt kan bruges som vest resten af året.
Den er multistribet og kan strikkes i lige det stribemønster du har lyst til at strikke.
Smalle striber, brede striber, tilfældige striber…lige dem du har lyst til.
Toppen er strikket oppefra og ned og har en pæn bådudskæring.

Ingeborgs Striber bruger samme mængde garn i alle størrelser: 6 nøgler LINEA, ét i hver sin farve.
Linea er et let og lækkert sommergarn med 37 % viscose / 34 % hør / 29 % bomuld og løber 215 meter på 50 gram.

Vi har pakket fem forskellige kits. Dem kan du se her i webshoppen:
https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/kits/ingeborgs-striber/
Du kan også finde dine egne farver hvis du kommer forbi os i Nørkleriet. Vi har en kurv med flere fine farver, lige til at blande til dit eget kit fra.

Nye farver til ny Ingeborgs Striber

Kittene er på supertilbud til 174,- kr (normalpris 342,-) …det gælder selvfølgelig også hvis du selv blander et kit.
Opskriften følger med i kittet, men du kan købe den uden garn her:
https://www.noerkleriet.dk/vare/ingeborgs-striber-2/

Elsebeth sætter Ingeborgs Striber i gang i løbet af ugen…du kan følge med på vores Instagram og Facebookside.
Der er ingen start- og slutdatoer, vi skal bare hygge os med at strikke sammen.

Vi håber, at I vil strikke med og glæder os til at se hvilke striber I finder på undervejs i jeres egne Ingeborgs Striber.

KH Sisse & Elsebeth
Nørkleriet

#ingeborgsstriber