Sommer i Nørkleriet…

Vi er blevet spurgt flere gange om vi holder sommerlukket…..
….det gør vi ikke 😉
Vi holder åbent hele sommeren!

Hold øje med eventuelle ændrede åbningstider.

De bedste Sommerhilsner

Elsebeth & Sisse

INTERNATIONAL STRIKKEDAG – update

Vi vil gerne invitere til International Strikkedag som vi plejer….
….men, ikke helt som vi plejer!
Arrangementet løber af stabelen lørdag 13/6 kl 10 til 14 i og udenfor Nørkleriet.

Vi sætter pavillonen op som vi plejer og vi strikker sammen, som vi plejer.
Vi laver selvfølgelig også lodtrækning, helt som vi plejer!
Det er, som det plejer, helt gratis at deltage!

Midt i coronakrisen fyldte Nørkleriet 15 år….det skal vi selvfølgelig også fejre!
Vi skal også holde LÆKKERT LAGERSALG…..Vi har gemt mange gode sager til jer!

DET DER BLIVER ANDERLEDES I ÅR….
Vi skal selvfølgelig være sammen på afstand, så ingen bliver smittet, derfor sætter vi stolene lidt spredt.
Du skal selv medbringe kaffe, kage og en klapstol, hvis du vil være sikker på en plads (vi har 12 stole!).
Strikkecaféen starter kl 10.

….det bliver i det hele taget en festlig dag!

Så indtil da;
KH Elsebeth & Sisse

PS! Arrangementet aflyses i tilfælde af regnvejr!

BACK TO NORMAL!

Tilbage til “normalen” er vist så meget sagt, men vi har valgt at åbne butikken, så du igen kan komme indenfor og se på garn og opskrifter i Nørkleriet.

Vi har lavet nye “husregler”, så vi alle kan være trygge i butikken:
– Kom indenfor, når du har sprittet hænder. Vi har sat håndspritten frem!
– Højst 3 kunder i butikken, så kan vi alle være der!

Vi har også rokeret lidt om, så det er mere logisk hvilken vej man skal bevæge sig og gør det lettere at gå udenom hinanden.

Vi glæder os til at se jer INDENFOR I NØRKLERIET igen.

KH Elsebeth & Sisse

Åbningstiderne er helt som i de gode, gamle dage:

Tirsdag – fredag 11-17.30
Lørdag 10-13 (sommeråbningstid)

Kioskens åbningstider!

fra uge 18 ser åbningstiderne sådan ud!

Vi er ved at vænne os til alle de nye måder at agere på, rundt om i byen & samfundet. Alle rutiner og “vi plejer” er vendt op og ned, ihvertfald for en periode, og vi skal gentænke os selv og vores måde at gebærde os på.

Vores kiosk “DIN LOKALEGARNKIOSK” er blevet taget vældig godt i mod.
Stor ros til jer, alle vores yndlingskunder, som fornuftigt & tålmodigt står i kø med to meters mellemrum foran butikken.
Det glæder os meget, at I har taget vores kiosk-idé til jer!
Tak. Vi glæder os til at betjene jer gennem døren et stykke tid endnu.

Åbningstiderne er foreløbigt:
tirsdag – fredag 11-17
lørdag 10-13 (sommeråbningstid)

-og husk varmt tøj i disse dage, der er koldt i køen;-)

KH Elsebeth & Sisse