PåskeKnitAlong

Det er efterhånden en tradition, at lave KnitAlong i påsken sammen med Facebookgruppen Sisses Sjaler.

KnitAlong GækkeStrik

I år hedder sjalet GækkeStrik og er helt hemmeligt indtil vi går i gang. Opskriften er i to dele og første del offentliggøres lørdag 27/3, hvor strikkeriet begynder.
Anden del kommer fredag 2/4.
Vi har lavet kits til GækkeStrik, men du kan også selv sætte dine farver sammen…du skal bare bruge 7 forskellige nøgler strømpegarn á 50 g, fx Arwetta Classic
https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/kits/gaekkestrik/
https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/arwetta-classic/

Vi har desværre udsolgt af kits til GækkeStrik, men vi har bestilt mere garn og laver nye kits så hurtigt vi kan 🙂
Hvis du har mod på det, kan du selv sammensætte dit eget kit i enten

Arwetta Classic: https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/arwetta-classic/
eller Sarah: https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/sarah/

Vælg i alt 7 forskellige nøgler: Vælg sådan at de passer sammen to og to, og vælg dernæst en til kontrastfarve, som passer til de 6 andre.
Som man kan se har vi valgt råhvid og sort / lysegrå og mørkegrå / orange og pink + lyslilla til kontrastfarven

Det er som sædvanlig skrupgratis at deltage og det kræver ingen tilmelding, du skal bare strikke med hvis du har lyst. Det eneste det kræver, er at du melder dig ind i Facebookgruppen Sisses Sjaler.
https://www.facebook.com/groups/807110096092690/permalink/2125677047569315/?comment_id=2125693214234365&notif_id=1615973326660859&ref=notif&notif_t=group_comment_mention

Alt hvad du skal bruge for at komme i gang er:
7 nøgler strømpegarn á 50 g / 210 meter (i hver sin farve)
Rundpind nr 3½ (80 cm)
1 strømpepind nr 3
Sjalet måler ca. 220 cm i vingefang.

Vi glæder os til at GækkeStrikke med jer

KH Nørkleriet

….brug #gækkestrik når I deler billeder af jeres sjaler, så vi alle finde dem!

forårsfornemmelser – vi er tilbage

1.marts er første forårsdag i kalenderen, og 2.marts er vi klar til at byde velkommen indenfor igen i butikken.
Vi har ryddet op og pakket ud og flyttet rundt for at få plads til de nye kvaliteter, som er kommet, mens vi var her alene.

Og vi glæder os til at præsentere dem – og de nye farver – hen ad vejen.

Der er selvfølgelig stadig begrænsninger, som skal hjælpe med til at bryde smittekæder og forhindre spredning af sygdom.

  • sprit hænderne af, når du kommer – og når du går
  • husk mundbind eller visir
  • max 2 kunder i butikken ad gangen (eller 1 kunde og 1 par)

Webshoppen er stadig åben

Hvis du ikke har lyst til at komme indenfor, er du stadig meget velkommen til at bruge webshoppen. Vi udleverer varer i døren (eller ved disken) hele åbningstiden, og vi sender pakker flere gange om ugen.

Vi tager telefonen – når der ikke er kunder – og vi svarer stadig på mails og SMS så godt og hurtigt vi kan.

På den måde håber vi at kunne hjælpe jer allesammen bedst muligt

Vi glæder os til at se jer igen…

KH Elsebeth & Sisse
Nørkleriet

Nyt år – nye planer…

Hold da helt op, hvor bliver vi trænet i at finde nye veje og gøre tingene på nye måder.
I år har vi prøvet at åbne en garnkiosk i døråbningen, begrænse besøgstallet, se på farver gennem duggede briller og farveforstyrrende skærme, ustabile og uforudsigelige leverancer og masser af restordrer – sammen med jer.
Og nu prøver vi noget nyt igen…
I disse tider er vi særligt glade for vores strikkestunder, hvor vi kan hvile hovedet og samle os sammen – og vi vil stadig gerne være her for jer, så I også kan nørkle jeres hoved på plads.

I de næste uger kan vi kun være sammen i telefonen og i den virtuelle verden. Det er selvfølgelig udfordrende kun at kunne hjælpe og inspirere på den måde, men vi har lagt en plan…

Bestil, betal og hent

Webshoppen er stadig åben – og der er mulighed for at hente pakker i døren tirsdag – fredag 16-17

Vi pakker og sender regelmæssigt, hvis du gerne vil have din ordre tilsendt.

Telefontid

Når vi nu ikke kan tale sammen ansigt til ansigt, må vi nøjes med telefonen.
Elsebeth er klar til at hjælpe dig tirsdag – fredag 10-13. Vi svarer også på sms.

Januar-/lockdowntilbud

Vi har benyttet anledningen til at gøre grundigt rent i butikken og finde gode tilbud, som vi løbende vil lægge i webshoppen. Der bliver også fyldt op i lækkert lagersalg med mellemrum – og så lægger vi også flere af vores kvaliteter fra butikken i webshoppen.
https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/lockdowntilbud/

Desuden er vi gået i gang med at lave flere små opskrifter til jer, som I kan hente her.
Både inspiration til at få bugt med rester og ideer til det nye garn, som vi lægger i webshoppen…

Særlige ønsker og behov – kan du ikke finde det, du leder efter

Husk nu, at I altid er velkomne til at sende os en mail, hvis I ikke kan finde det, I leder efter, eller er i tvivl om noget andet. Vi svarer så godt og så hurtigt vi kan.

#jul2020

Julen vi aldrig glemmer!

De nyeste restriktioner (16/12) siger, at vi skal lukke Nørkleriet i Vanløse mellem jul & nytår – og et par dage mere.
Det gør vi, meget gerne, i den gode sags tjeneste, så vi kan være med til at hindre smittespredning mellem os og jer.

Til gengæld er Nørkleriets webshop åben – og vi sender pakker jævnligt, som vi plejer.

I stedet for almindelig åbning tirsdag 29/12 vil vi – som et særligt tiltag – holde telefon-åben.
Vi sidder klar ved telefon og sms (28582934) fra kl 10-15. Her kan I ringe eller skrive til os, ligesom vi vil svare på mails (info@noerkleriet.dk).
Samtidig pakker vi jeres ordrer, som I kan hente foran døren mellem kl 15 og 17.

Husk, at der skal være bestilt og betalt før afhentning.

Vi ønsker alle vores venner og kunder en rigtig glædelig jul – og god nørklelyst.
Tak for jeres opbakning og de mange opmuntringer og smil, I giver os på så mange måder!
Det er jeres skyld, at det er så sjovt at have butik i Vanløse – og på nettet.

Sammen med jer klarer vi både garnkiosk og lange køer uden at få stress.

Kærlige hilsner fra Elsebeth og Sisse