KnitAlong med masser af JuleStriber

Traditionen tro laver vi en KnitAlong i samarbejde med Facebookgruppen Sisse’s Sjaler og du er hermed inviteret til at deltage:-)

Vi strikker (selvfølgelig!) et sjal.
Et sjal designet af Sisse, som jo bekendt er bidt af et galt sjal.
Årets sjal er hemmeligt, og du får en del af opskriften hver søndag i advent, så du har noget at strikke på og glæde dig til hele december.
Første del af opskriften kommer søndag 28/11.

link til første del af JuleStriber:
https://www.facebook.com/groups/807110096092690/permalink/2335857263217958

Vi har lavet en række forslag til forskellige farvekombinationer til JuleStriber som du kan lade dig inspirere af.
Farveforslagene består af Arwetta Classic og Selma, som du finder i webshoppen:
https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/arwetta-classic/
https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/selma/
eller her: https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/julestriber/


Du kan også vælge et af de kits vi har pakket til JuleStriber.

Det er som sædvanlig skrupgratis at deltage og det kræver ingen tilmelding, du skal bare strikke med hvis du har lyst. Det eneste det kræver, er at du melder dig ind i Facebookgruppen Sisses Sjaler.
https://www.facebook.com/groups/807110096092690/permalink/2125677047569315/?comment_id=2125693214234365&notif_id=1615973326660859&ref=notif&notif_t=group_comment_mention

For at strikke JuleStriber skal du bruge:
50 g sort strømpegarn
50 g hvidt/råhvidt strømpegarn
100 g mønstret strømpegarn
50 g strømpegarn i kontrastfarve 1
50 g strømpegarn i kontrastfarve 2
Rundpinde nr 3 + 3½ + 4 (80 cm) og evt en strømpepind nr 3

Vi opdaterer her på bloggen, når der kommer nye informationer, så følg med 🙂

Vi glæder os til at strikke sammen med jer i julemåneden

KH Elsebeth & Sisse

Med Nørkleriet på tur…

Vi glæder os helt vildt til at prøve noget nyt – og vi er MEGET spændte.
Tankerne står i kø, og vi er glade for at være sammen om det…
Heldigvis er Trine fra RetreatBornholm mega-sej og erfaren i at skabe gode rammer for spændende indhold – og vi synes selv, strik er spændende indhold!

Selvforkælelse…

Tænk at bruge en hel weekend sammen med andre, der forstår, at strik er verdens bedste hobby (eller i hvert fald i top 2).
Ingen rengøring, vasketøj eller madlavning – bare nydning, smuk natur, spændende input og tid til at fordybe sig.

Vi glæder os til at dele strikkehistorier fra Nørkleriet med jer.
Og der bliver både tid til faglig fordybelse i strikkematematik og farvesammensætning – og til at medbringe dine egne strandede projekter eller udfordringer, som du gerne vil have hjælp til at komme videre med.
Er der en teknik du gerne vil have bedre styr på, er du også velkommen til at tage det med – så ser vi på det i løbet af weekenden.

Vi håber, vi kan lokke mindst 8 med – og hvis det går godt, er vi klar til at gentage succes’en.

Læs mere og tilmeld dig hos Trine

https://retreatbornholm.com/retreats/strik

En ny sæson står for døren

Vi er i fuld gang med at planlægge de kommende aftner med strikkeskole og strikkecafé – og hvor er det i grunden passende, for udenfor øser det ned…

Noget af det bedste vi ved er at mødes med jer – strikkere, hæklere og nørklere med forskellige passioner, farveholdninger og ambitioner. Vi elsker at være med i processen med at lave forskellige projekter med garn og pinde eller nåle – og vi synes, det er skønt, når I deler jeres glæde og stolthed – og frustrationer – med os.
Meget gerne på de sociale medier, men også i den ægte virkelighed!

Og derfor ser vi meget frem til at mødes med jer i butikken efter lukketid, når vi kan flytte rundt og sidde og hygge og nørkle og dele inspiration og liv med garnet som det, der samler os i første omgang.

Det er så en ekstra bonus, når vi oplever at glæden ved garn og håndarbejde udvikler sig til dybe venskaber!

Hvis du gerne vil være med, er både strikkeskole og strikkecafé lagt frem i webshoppen nu.
https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/teknisktorsdag/
Vi glæder os til at se både nye og gamle!

Rigtig god fornøjelse med nørklerierne
Kh Elsebeth og Sisse

Skal vi strikke vore sommersjaler sammen…

Nu er det 3. gang, og derfor er det en tradition!
Vi vil invitere hvemsomhelst til at være med til at strikke et sjal – og i år har vi valgt KUNSTSTYKKET.

KunstStykket strikket i lækre rester!

KUNSTSTYKKET er et sjal som strikkes efter vægt, og derfor kan det strikkes i (stort set) alle typer garn – på den pind, der passer til og i den størrelse du ønsker dig.

Vi strikker KUNSTSTYKKET i en blanding af strømpegarn og silk/kidmohair på pind 5mm.
Vi tager 150 g strømpegarn og 75 g silk/kidmohair (ca. 600 m garn).
Du kan vælge at bruge dine strømpegarnsrester sammen med én farve silk/kidmohair, eller dine silk/kidmohair-rester sammen med én farve strømpegarn – eller du kan give den gas med rester i alle slagser.

Du skal ikke melde dig til for at deltage…du skal bare strikke med, hvis du har lyst!

ingen kits – men…

Vi pakker ikke kits, men vi har mange farveforslag, som du kan lade dig inspirere af. Vi har valgt garntyper, som er i webshoppen, så du selv kan samle dit eget kit – og du er selvfølgelig også velkommen i butikken (eller i dit fine garnlager).
Følg med på Facebook/Instagram, her vil vi løbende lægge nye farveforslag op de næste dage.

https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/arwetta-classic/
https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/silk-kid-mohair/

Hvis du ikke allerede har købt opskriften tidligere, kan du finde den her: https://www.noerkleriet.dk/vare/kunststykket/

præmier

Hvis du tager billeder af dit sjal og bruger #kunststykket21, når du lægger det på Facebook eller Instagram, kan du deltage i lodtrækning om fine præmier.

Du kan både lægge billeder op af dit garnvalg, undervejs mens du strikker og når du har lukket af og (måske endda) hæftet ender.

spørgsmål og kommentarer

Undervejs i samstrikken glæder vi os over, når I hjælper hinanden og deler erfaringer både i facebook-gruppen Nørkleriets Venner og Sisses Sjaler. Men hvis I har spørgsmål direkte til os, er det sikreste af spørge her – enten via mail eller som kommentar til dette blogindlæg.

Vi slår op til sjalet d. 12/7…
…Vi håber, at I vil lege med!
Vi glæder os til at strikke KUNSTSTYKKET sammen med jer.

KH Elsebeth & Sisse