Happy Granny Square Day….

…eller glædelig Farmorfirkant Dag!!!

I dag er det Farmorfirkantens dag. Ja, for den har sin egen dag, hvor vi fejrer den og det skal I bestemt ikke snydes for, synes vi.
Farmorfirkanten, eller GrannySquare, som den hedder på engelsk findes i et hav af udgaver og med mange forskellige motiver og mønstre.
Vi forkæler jer derfor med opskrift på et par stykker af dem her:

Almindelig Farmorfirkant

”farmor-firkant”
Brug garn og hæklenål der passer sammen.

4 lm samles til en ring med 1 km.
1. omg: lav 2 lm og derefter 2 stgm , 1 lm, *3 stgm, 1 lm* (dette gentages 2 gange) der afsluttes med en km i 2 lm. Lav derefter 2 km hen over stgm til næste hul (dette gøres på hver omgang).
2. omg: beg m 2 lm, derefter 2 stgm, 1 lm, 3 stgm, 1 lm i samme hul.
*3 stgm, 1 lm, 3 stgm, 1 lm* fortsæt ** omgangen rundt. Slut omg med 1 km i omgs 2. Lm og lav 2 km hen til næste hul hvor næste omg begyndes.
3. omg: 2 lm, 2 stgm, 1 lm, 3 stgm, 1 lm
2. hul: 3 stgm, 1 lm,
3. hul: 3 stgm, 1 lm, 2 gange.
4. hul: 3 stgm, 1 lm
5. hul: 3 stgm, 1 lm, 2 gange
6. hul: 3 stgm, 1 lm
7. hul: 3 stgm, 1 lm, 2 gange
8. hul: 3 stgm, 1 lm.
Slut omg med 1 km i omgs 2. lm og lav 2 km hen til næste hul hvor næste omg begyndes.
4. omg: fortsæt med at lave 2 ”blokke” i hvert hjørne og fortsæt som hidtil.
Fortsæt til firkanten har den ønskede størrelse.

Firkant med cirkel

Materialer: Hæklenål og garn der passer sammen

5 lm samles til en ring med en km.
1) 3 lm, 15 stgm i ringen. Luk med en km i 3. lm.
2) 5 lm,*1 stgm om næste m, 2 lm* (gent i alt 15 gange). Luk omg med km i 3. lm.
3) 1 km om første lm-bue, 3 lm, 2 stgm om lm-bue, 1 lm *3 stgm om næste lm-bue, 1 lm,* (gent om hver bue omg rundt). Luk med km i 3. lm. Bryd garnet og skift farve
4) 1 km om 1. lm-bue, *3 lm, 1 fm om næste lm-bue (i alt 3 gange), 6 lm, 1 fm om næste lm-bue*. Gent omg rundt, dog placeres sidste fm i omgs første km.
5) 1 km om første lm-bue, 3 lm, 2 stgm i samme bue, 3 stgm i hver af de 2 næste 3-lm-buer, *5 stgm, 2 lm, 5 stgm i 6-lm-buen, 3 stgm i hver af de næste 3 lm-buer* gent fra * til * 2 gange mere og slut med 5 stgm, 2 lm, 5 stgm i næste 6-lm-bue. Luk omg med km i 3. lm.
6) 3 lm, 1 stgm i hver stgm til hjørnet, *1 stgm, 1 d-stgm, 1 stgm om lm-buen, 1 stgm i hver m til næste hjørne.* Gent 2 gange mere og afslut med 1 stgm, 1 d-stgm, 1 stgm om lm-bue, herefter 1 stgm i hver m omg ud. luk med km i 3. lm.


God fornøjelse og HAPPY GRANNYSQUARE DAY

KH Elsebeth & Sisse

Vi er tilbage – og planlægger efteråret

Ferien er forbi, og det er tid til at vende tilbage til hverdagen.
Det har været dejligt at nusse rundt i blødt tøj eller tage på tur med hele familien – men hverdagen er heller ikke så tosset.

Og nu er det blevet tid til at tænke tanker om efterårets aktiviteter…

Vi vil have vores egen STRIKKE-AFTEN-SKOLE! Et forløb for garnentusiaster på mange niveauer.
Der skal nørdes og øves og udfordres og udvikles nye færdigheder og gamle skal forfines og skærpes.

8 aftner i løbet af efteråret, torsdag i ulige uger kl. 18-20 lidt midt i Nørkleriet

Opbygningen ligner teknisk torsdag (som også fortsætter hen over efteråret) med et lille hold og tid til at få vejledning med udgangspunkt i hver enkelts ønsker og niveau.

Jeg planlægger det endelige forløb med udgangspunkt i deltagernes ønsker og behov, men vi kommer i hvert fald omkring

  • opslagnings- og aflukningsteknikker
  • flerfarvestrik
  • mønsterstrik med huller og snoninger
  • montering
  • strikkematematik

Hele herligheden koster 650,- og købes her  https://www.noerkleriet.dk/vare/strikkeskole/ eller i butikken.
Vi håber, I har lyst at være med!
/Elsebeth

Sommerferie i Nørkleriet

….fra 14/7 til og med 29/7

Nørkleriet holder sommerferie – men, webshoppen er åben hele døgnet som sædvanligt!

Du kan købe opskrifter lige på stedet og med det samme, nøjagtigt som man plejer.
Fysiske varer sendes et par gange om ugen i ferien, så der vil et par dages ekstra ventetid på dem.

Vi ønsker jer alle en dejlig ferie med masser af strikketid og en lille is i ny & næ…og vi glæder os til at se jer igen efter ferien til en ny og spændende strikkesæson.

KH Elsebeth & Sisse

Plastikfri Juli

I en butik bruges der meget plastik…alt for meget plastik!
Når kunderne køber garn, får de det i en pose.
Når vi køber garn, kommer det pakket i plastikposer
Vi har længe været opmærksomme på al den plastik der er kommet ind i butikken, på den ene eller den anden måde.
Vi har selvfølgelig affaldssorteret så godt vi kunne og prøvet at minimere det antal plastikposer, der bliver rakt over disken.

Nu prøver vi for alvor at reducere vores “engangsplastik-aftryk”
Vi har fået gode idéer gennem https://www.plasticfreejuly.org/ hvor man kan læse en masse om at nedbringe og sænke eller eliminere sit forbrug af engangsplastik.

SÅ:
-Når du handler i Nørkleriet, får du ikke længere dit garn i en plastikpose.
Vi er gået over til papirsposer og har kun nogle få genbrugsplastikposer til nødstilfælde såsom skybrud og snestorm.
-Den plast vi modtager fra grossisterne bliver genbrugt.
Vi bruger fx poserne som opbevaring på lageret eller som kassefyld (i stedet for bobleplast) når vi sender varer. De sidste bliver affaldssorteret.
-Vi arbejder på at løse plastproblemet når vi pakker kits, så vi leder efter en god bæredygtig løsning mens vi bruger de sidste cellofanposer.
-og det er ikke bare noget vi gør i juli! Vi fortsætter selvfølgelig 🙂

Vi er godt klar over, at vores lille indsats ikke redder kloden. Men, hvis vi kan være med til at vende tankegangen og ændre holdninger og vaner, så er det et godt første skridt på vejen, til en bedre og renere verden.

KH Elsebeth & Sisse

Her er en idé til et miljøvenligt sommerferieprojekt…strik eller hækl dig et indkøbsnet i bomuld -og hvis du har rester liggende, så bliver det endnu mere bæredygtigt:-)
https://www.noerkleriet.dk/vare/strikket-indkoebsnet/
https://www.noerkleriet.dk/vare/haeklet-indkoebsnet/
(opskrift 10,- kr stk)