Beskrivelse
Ide til PLUDDERVEST’en:
Jeg ønskede at strikke en klassisk vest med et oversized fit, som man kan bære uden på oversized skjorter såvel som alm. t-shirts, bluser. Derudover skulle vesten have en lang ”svalehale” på bagstykket og være kortere på forstykket. Modellen skulle have dybe ærmegab og en god pasform, som favner alle kropstyper – også gravide.
Størrelser: S – M – L – XL Mål – Vestens færdige mål: Længde: 65, 67, 69, 70 cm (målt midt bag). Overvidde: 115, 123, 133, 141 cm.
NB! De mindste størrelser bør have et større bevægelsesrum end de største størrelser.
Arbejdsgang: Vesten strikkes ovenfra og ned i 2 tråde. Indledningsvist strikkes og formes øverste del af bagstykket, hvorefter der samles m op langs opslagningskanten til hhv højre og venstre forstykke. Ud fra de opsamlede m formes forstykkerne, først hver for sig og senere som et samlet forstykke. Dernæst samles bagstykke og forstykke under ærmegabene og der strikkes rundt på kroppen. Lidt senere opdeles arbejdet igen i forstykke og bagstykke, som afsluttes hver for sig. Forstykket afsluttes i rib og formes med indtagninger. Bagstykket afsluttes med en såkaldt ”svalehale” i rib (dvs at bagstykket deles i 2, for at danne en slids midt bag). Hver del af ”svalehalen” strikkes for sig og formes med indtagninger. Til sidst samles der m op til ærmekant og derefter halskant, som begge strikkes i glatstrik og afsluttes med en icord.
Strikkefasthed (10 x 10 cm): 19 m x 27 på pind 5 mm. Pinde (vejledende): 5 mm rundpind (60/80 cm) 4,5 mm rundpind (80 cm). 4 mm rundpind (40/80 cm)
Garn:
Der strikkes i følgende 2 tråde:
• “LUNA” By Permin (50 g = 175 m):
200-250-250-250 gram.
• ”ALVA” fra Filcolana (25 g = 175 m):
100-125-125-125 gram. (GARN
ALTERNATIV til ALVA: Du kan erstatte
“ALVA” med ALPACA 400 eller en klassisk tråd Silk Kid Mohair).
Garn: LUNA SILK KID MOHAIR ALPACA 400
Design: Christina Pedersen / Yarnrelief
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.